Masai
Malerierne i Masai-serien har en særlig betydning for mig.
Jeg er betaget af kulturen, menneskene og landskabet. Masaiernes er et usædvanligt og farverigt folk. Deres traditioner og skikke bunder dybt, går hundredevis af år tilbage, og er så forunderlig anderledes end vores vestlige kultur.
Masaierne bor bl.a. på sletter i Østafrika, i lande som Kenya og Tanzania.
Deres levevis er mere eller mindre uforandret gennem mange år, og styres primært af solopgang og solnedgang, og de naturlige årstider.
De kan klare sig i barske omgivelser, tilbagelægger store gåafstande for at give deres kvæg græs og vand. De lever side om side med landets indfødte savannedyr med en naturlig respekt.
Deres traditioner strider i nogle henseender mod den vestlige verdens syn på tingene, men jeg synes alligevel, at der er grund til at beundre dette folk, som lever med helt andre værdier.
Masai-serien er også skabt med det formål at kunne gøre en forskel.
Når jeg sælger et billede fra min Masai-serie, så går overskuddet derfor til at varetage sponsorbørn i U-lande. Jeg har foreløbig valgt at støtte en ung pige fra 2000, som bor i Gambia og mangler de sidste år af sin skolegang.